Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Per Hilstrup - 48 år

Belønnet med 10.000 kr. for udvist heltemod

Torsdag den 9. maj 2002 befandt Per Hilstrup sig på sin fiskekutter i Thyborøn havn. Han var ved at gøre klar til at sejle, da han pludselig hørte et plask. I bagerste havnebassin så han noget hvidt ligge og drive, og han opdagede, at der var tale om et menneske, der lå og drev med ansigtet nedad.

Per Hilstrup smed sit tøj og hoppede ned i vandet, der på dette tidspunkt var ca. 7 grader. Per Hilstrup svømmede 50-100 m ud til den tilskadekomne, fik fat i ham og begyndte at svømme ind mod land samtidig med, at han råbte efter hjælp. Der var ingen, der hørte ham, og han begyndte at få kramper.

Efter ca. 1 minut var der nogle i en sejlbåd, der blev opmærksom på ham, og de hjalp herefter Per Hilstrup og den tilskadekomne op på dækket af båden.

Per Hilstrup begyndte nu at give den tilskadekomne førstehjælp. Efter ca. 10 minutter kom ambulancen og tog over.