Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Peer Drewsen

Belønnet med 10.000 kr. for udvist heltemod

Lørdag den 11. oktober 2003, ca. kl. 2.00, havnede en bil i forbindelse med et færdselsuheld i Tved Å med bunden op. Jakob Aarup Sørensen, Kasper Kruse Sonnichsen, Søren Rødsgaard Lauesen, Kristian Bast Kristensen, Nikolaj Psiho-giudakis Iversen, Michael Wolff og Steen Johansen og endelig Falckredder Peer Drewsen, der ankom kort tid efter ulykken, sprang alle i åen og fik rejst bilen delvist, således at der skabtes en luftlomme. Herved blev den ene person i bilen reddet. Den anden druknede.

Vanddybden i åen var svingende fra 1 til ca. 2 m, og flere af ovennævnte personer stod i vand til halsen. Da bilen var reddet op til brinken og begge de tilskadekomne var blevet frigjorte og reddet ud af bilen, dannede redningsberedskabet ”kæde” for at søge efter den mulige 3. person, der angiveligt skulle have været med i bilen. Man søgte 40 – 50 m ad åen nedstrøms, hvoraf flere enkelte gange ”gik under”, inden de kom på fast grund. Holdet måtte opgive, da et par af redderne begyndte at få krampe i det kolde vand.