Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Stig Banner Pedersen

Belønnet med 20.000 kr. for udvist heltemod

Lørdag den 1. februar 2003 var Thomas Møller uheldig i forbindelse med ombordstigning af sin båd, så båden gled fra ham og han faldt i vandet. Thomas Møller fik fat i et beslag til en badestige, der er monteret på båden, men kunne ikke selv komme op, hvorfor han råbte om hjælp.

Stig Banner Pedersen hørte et svagt råb fra sit hus ved Skudehavnen, og skyndte sig ud. Han løb ned ad broen og løb ud på Thomas Møllers båd, og fik fat i Thomas Møller, der efterhånden var så udmattet, at han ikke kunne holde fast i badestigen. Da Stig Banner Pedersen ikke var i stand til selv at få Thomas Møller op holdt han fast i Thomas Møller og råbte om hjælp, og der kom snart andre tililende.

Stig Banner Pedersen, der er 74 år, havde på tidspunktet for redningshandlingen netop fået foretaget en tredobbelt by-pass, hvorfor redningshandlingen ikke var ufarlig, for ham.