Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Jan Verner Larsen - politiassistent, 42 år

Belønnet med 5.000 kr. for udvist heltemod

Mandag den 8. marts 2004 kl. 04.15 ankom to politiassistenter til Fyrskib II, Nyhavn, idet der var en anmeldelse af tyverialarm. Ved ankomsten så de, at det røg fra en ventilationsskakt samt en skorsten, samtidig hørte de noget under dæk, hvorfor de tilkaldte en hundepatrulje, samt brandvæsenet.

Kort tid efter hørte de, at der løb en person under dæk, og det gik op for dem, at der var en person fanget under dæk.

De løb hen til døren og forsøgte at fjerne den hængelås døren var låst med. Den ene politiassistent fandt et metalskilt, ved hjælp af hvilken døren sprænges. Efter at døren var sprængt, stod røgen ud fra dækket.

På dette tidspunkt ankom Jan Verner Larsen og Ivan Dølby.

Jan Verner Larsen gik ned ad trappen og under dæk, og fandt den livløse person, og trak denne hen mod lejden, men måtte så op for at trække frisk luft. Ivan Dølby gik nu under dæk, men fandt ikke den livløse person i første forsøg. Han prøvede igen, og denne gang lykkedes det. Han fik den livløse trukket halvvejs op ad trappen, hvorefter en af de to førstankomne politiassistenter hjalp den livløse person det sidste stykke.