Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Jesper Meyer - 30 år

Belønnet med 10.000 kr. for udvist heltemod

Onsdag den 3. november 2004 kl. ca. 15.25, i forbindelse med branden efter fyr-værkerikatastrofen i Seest, ankom en ekstra tankvogn fra Falck i Kolding til støtte for slukningsarbejdet.

På tankvognen var bl.a. Jesper Meyer og Sanne Høj. Deres opgave var at levere vandforsyning til 3. slukningstogs køling af et gasoplag i nærheden af en brændende container. Kort efter ankomsten eksploderede en 40 fods container og ødelagde tankvognen samt 3. slukningstogts automobilsprøjte. Mandskabet blev kastet væk på grund af trykket fra eksplosionen. Jesper Meyer og Sanne Høj stod med ryggen til eksplosionen, og blev ramt af flere fragmenter, som ødelagde deres indsatsbeklædning. De vendte dog tilbage til området for at hjælpe evt. tilskadekomne brandfolk.

De konstaterede, at en brandmand lå livløs tilbage, hvorfor de straks kom ham til hjælp. Området var på dette tidspunkt et inferno af raketter og lignende, der fløj gennem luften. Med hjælp fra redder Christian Seilman iværksatte de genoplivning af den tilskadekomne.

En ny eksplosion indtraf, og de tre blev kastet væk fra den tilskadekomne og området blev fyldt med ild og kraftig røg. Bygningen, hvor de befandt sig begyndte at brænde, hvorfor de måtte trække sig tilbage fra området.