Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Torben Breinbjerg - politiassistent, 45 år

Belønnet med 5.000 kr. for udvist heltemod

Fredag den 25. juni 2004 kl. 05.15 blev Steen Lasse Chris Grelk og Torben Breinbjerg sendt til nærmere undersøgelse af en henvendelse politiet havde modtaget vedrørende brand.

Da de ankom til adressen kunne de straks konstatere, at der var ildløs. Der var en del røgudvikling, bl.a. røg det ud af brevsprækken.

Steen Lasse Chris Grelk og Torben Breinbjerg kunne høre råb m.v. inde fra huset, hvorfor de begyndte en dialog med den ældre mand, der boede i ejendommen. Da denne efter ca. 1 min. ikke længere svarede, besluttede de sig for at redde ham ud.

På trods af røgen trængte de op på 1. salen, hvor de i soveværelset fandt den 95-årige beboer liggende i sengen, som de herefter i fællesskab hurtigt fik bragt i sikkerhed udenfor i frisk luft. Det oplyses, at der var ild i madrassen, især i fodenden.

Alle tre personer blev herefter bragt til sygehuset, hvor de blev indlagt.