Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Magnus I. N. Durhuus - 8 år

Belønnet med 10.000 kr. for udvist heltemod

Den 29. juli 2004 kl. ca. 21.30 cyklede Magnus Durhuus sammen med sin 5-årige lillebror og en jævnaldrene fætter på havneområdet ved Heyganes i Vestmanna på Færøerne.

Lillebroderen fik på et tidspunkt sit ene ben i klemme i cyklens baghjul, hvorved han mistede kontrollen over cyklen og faldt i vandet. Lufttemperaturen var 12,8 grader og vandtemperaturen ca. 12 grader. Vinden blæste med 2 m/sek. og bølgehøjden øst for Færøerne var ca. 2 meter.

Magnus Durhuus så, at lillebroderen faldt i vandet, og at han lå ca. 1-1,5 m. fra kajen. Det var næsten højvande, og der var ca. 1,5 m ned fra kajkanten til vandet.

Magnus Durhuus lagde sig på maven på kajen, og forsøgte at række hånden ud mod lillebroderen, men kunne ikke nå ham.

Han sprang herefter i vandet, hvor han fik fat i lillebroderen, og bragte ham ind mod kajen, hvor de begge holdt i en gummihjulring, som var anbragt på kajsiden. Han bad derefter fætteren om at hente hjælp.

En tilløbende fik imidlertid de to drenge trukket op.