Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Rasmus Tonsgaard Kloppenborg
politiassitent, 30 år

Belønnet med 10.000 kr. for udvist heltemod

Lørdag den 2. april 2005 kl. ca. 01.57 blev politiassistenterne Rasmus Tonsgaard Kloppenborg og Vivian Keit Mortensen sendt til en ejendom, hvor der var anmeldt, at det brændte fra en lejlighed. Meldingen lød på, at der stadig var mennesker i ejendommen.

Ved ankomsten kunne der ses flammer fra et 1. sals vinduesparti, 4. vindue fra syd, i den sydøstlige ende af Tølløse Hotel. Hotellet var indrettet med henholdsvis erhverv og beboelseslejligheder, ligesom der i bygningen var et pizzeria og en kro. Der var adgang til beboelserne i den sydlige ende af hotellet via en trappe, der førte op til førstesalen, hvorfra der igen var adgang til separate boliger.

De første brandmænd var netop da ankommet til stedet. Sammen med en af disse løb Vivian Keit Mortensen til den sydlige dør i gavlen. Via trappen kom de op til en repos på 1. salen, hvor der i døråbningen til lejligheden, og halvt ude på reposen kunne ses overkroppen af en person, der lå helt stille. Brandmanden, der var uden røgdykkerudstyr, kunne ikke udholde den meget skarpe røgluft, og gik ned. Vivian Keit Mortensen fulgte efter, og fik fat i Rasmus Tonsgaard Kloppenborg. Sammen gik de op igen og fik bragt personen ned fra reposen.