Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Gitte Louise Olsen - 32 år

Belønnet med 10.000 kr. for udvist heltemod

Lørdag den 21. juli 2007 kl. 21.20 kom Gitte Louise Olsen, der på dette tidspunkt var i 8. måned, kørende i bil. Med sig havde hun en datter på 18 måneder. I et sving kørte hun sammen med en anden bil.

Gitte Louise Olsen fik først sin datter ud. Hun måtte her rundt til den modsatte side af bilen, idet den bagerste passagerdør var skubbet op mod en vejsten.

Gitte Louise Olsen løb herefter hen til den anden part, der var bevidstløs, og lå med hovedet hen over rattet. Det var nu begyndt at brænde i modpartens bil, hvorfor Gitte Louise Olsen ville have modparten ud. Hun forsøgte først døren ind til førersædet, der imidlertid ikke kunne åbnes. Hun kunne heller ikke få føreren ud gennem sideruden, hvorfor hun til sidst løb over til den forreste passaserdør, hvor hun hjalp føreren, der nu var ved bevidsthed, ud.

Da ambulancen nåede frem til ulykkesstedet, var bilen fuldstændig overtændt.