Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Stefan Lyngsfeldt Jensen
politiassistent, 50 år

Belønnet med 10.000 kr. for udvist heltemod

Den 5. juli 2009, kl. 4.27 kørte Thomas Sylow og Stefan Jensen patrulje, da de opdagede kraftig sort røg fra en campingplads. Da de kom frem til campingpladsen kunne de se, at der steg røg og meterhøje flammer op fra forteltet til en campingvogn. Samtidigt ankom Jørgen Bierkampf Gjørup og Carsten Sonne Hansen.

De fire politiansatte konstaterede hurtigt, at det ikke var muligt at komme frem til vognen via forteltet. Jørgen Bierkampf Gjørup nåede frem til et lille vindue på bagsiden af campingvognen, hvor han fik fat i armen på en ældre kvinde. Med hjælp fra en kvinde, der var inde i campingvognen, fik han den ældre kvinde trukket ud af campingvognen. Ligeledes fik han den anden kvinde trukket ud af campingvognen. Herefter måtte Jørgen Bierkampf Gjørup trække sig tilbage grundet røgen, og kvinden blev bragt i sikkerhed af Carsten Sonne Hansen og Thomas Sylow. Under redningen af kvinden måtte alle de fire politiansatte forcere tæt sort røg.

De fire politiansatte fik vished for, at der ikke var flere personer i campingvognen, og begav sig væk fra branden. I denne forbindelse overtog de ansvaret for en tredje kvinde, der var kommet kravlende ud fra forteltet, og havde fået hjælp ved en anden campist.

Kort tid efter var campingvognen totalt omspændt af flammer, og den udbrændte totalt i løbet af ca. 10 min.