Andreas Køber
Belønnet med 5.000 kr. af Komiteen til forebyggelse af ulykker og til belønning af redningshandlinger
Hændelsen foregik den 15. maj 2010 i Ho Feriecenters badeland, hvor en pige på 10 år under badning befandt sig tæt på en udsugningsrist, som fik fat i hendes lange hår. En anden feriegæst, Andreas Køber på 11 år, bemærkede, at hun ikke ved egen hjælp kunne komme fri af risten, og tilkaldte sin far, Tomas, der fik pigen fri og op af vandet. Tomas slog alarm, hvorefter han gav pigen hjertemassage og kunstigt åndedræt.