Peter Samuel Muhling
Belønnet med 10.000 kr. for udvist heltemod
Den 16. januar 2010 kl. 23:10 var der opstået brand på familiens bopæl. Peter Muhling, hans ægtefælle, deres ældste søn og en ven befandt sig i stuen, mens familiens tre yngste børn befandt sig andetsteds i huset. Peter Muhling bemærkede røglugt og undersøgte forholdet. Ilden var opstået i soveværelset, hvor der var kraftige flammer og røg. Han foretog forgæves slukningsbestræbelser.
Da Peter Muhling skulle hjælpe børnene ud af huset, opstod der panik, og det var uvist, om alle var kommet ud. Han løb ud af huset og fik kontakt til hustruen, som oplyste, at de to største børn og vennen stadig befandt sig i huset.
Peter Muhling vendte to gange tilbage til huset, hvor han på trods af massiv røg samt vanskelige luft- og orienteringforhold først fandt en af sønnerne, som han bragte ud, og dernæst vennen. Den ældste søn havde under dette forløb selv forladt huset.