Tonny Johansen
Belønnet med 15.000 kr. for udvist heltemod
Den 21. august 2010 opdagede 17-årige Tonny Johansen på vej hjem fra byen en mand, som var sprunget i det 0 grader kolde vand i Qaqortoq Havn og svømmede udad. Da Tonny Johansen kunne se, at manden blev svagere og svagere, løb han ned til kajen, hvor han frigjorde en plastikjolle og roede ud efter manden. Da han nåede ud til ham, forsøgte han at trække ham op i jollen, som derved kæntrede. Det lykkedes Tonny Johansen at komme op i jollen igen, og derefter fik han reddet manden op i jollen. Tonny Johansen roede herefter ind til kajen, hvor andre i mellemtiden havde rekvireret en ambulance.