Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Marianne Nottelmann Jensen

Belønnet med medalje og 15.000 kr. for udvist heltemod

Den 9. oktober 2011 kl. 10.40 ankom Marianne Nottelmann Jensen til et dagligt besøg hos en borger, som hun er fast hjemmehjælper hos. Marianne Nottelmann Jensen så gennem vinduerne, at bopælen var fyldt med røg og løb direkte ind i boligen.

Marianne Nottelmann Jensen åbnede vinduerne og påbegyndte udluftningen. I stuen fandt hun lejlighedens beboer på sofaen omringet af ild fra tæppet. Hun kunne næste ikke se noget for røg, men det lykkedes Marianne Nottelmann Jensen at slukke de små flammer.

Hun prøvede at få liv i forurettede, men der var ingen reaktion. Dog fornemmede hun, at der var puls hos forurettede, og blev derfor ved med at ruske i ham. Da hun ikke kunne trække vejret længere, løb hun ud for at trække frisk luft for derefter at løbe ind til forurettede igen. Hun blev ved med at ruske i ham, men ingenting skete. Marianne Nottelmann Jensen tog en klud op for næse og mund, prøvede at få kontakt med forurettede og havde samtidig telefonisk kontakt med alarmcentralen på trods af røgfyldte omgivelser.

Marianne Nottelmann Jensen blev indlagt til observation, da hun havde slugt en del røg, som kunne måles i blodet.