Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Camilla Engel Ravn

Belønnet med 5.000 kr. af Komiteen til forebyggelse af ulykker og til belønning af redningshandlinger

Lørdag den 2. marts 2013 kom Oluf E. Ravn til skade, mens han stod og afkortede grene ved hjælp af en elektrisk kap-/geringssav. Det er uvist, hvad der skete i den pågældende situation, da Oluf E. Ravn mistede bevidstheden. Oluf E. Ravn fremstiller selv tre scenarier, hvorefter han enten mistede balancen, savklingen greb hans ærme i jakken, eller hans arm blev trukket ind i geringssaven. Uanset hændelsens faktiske omstændigheder resulterede ulykken i, at Oluf E. Ravn mistede sin underarm i geringssaven. Da hans underarm blev trukket ind i geringssaven, begyndte Oluf. E. Ravn at råbe højt og skrige, hvilket resulterede i, at hans datter, Camilla Engel Ravn, kom ham til undsætning og stoppede maskinen. Camilla fik lagt ham ned på jorden og anlagde kompres med en nøglerem med henblik på at stoppe blødningen.