Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Gustav Karl Jan Åge Olsen

Belønnet med medalje og 20.000 kr. for udvist heltemod

Fredag den 27. juni 2014 var Gustav Karl Jan Åge Olsen ude og sejle med sin svoger, Hans-Kristian Rosing, og 7 andre familiemedlemmer. Lidt før ankomsten til Narsalik påsejlede de noget bræis.

Båden fik hul i skroget og begyndte at tage vand ind. Svogeren forsøgte at sejle båden ind til land så hurtigt som muligt, mens Gustav Karl Jan Åge Olsen gjorde en gummibåd klar. Ca. 50 meter fra land tog båden så meget vand ind, at stævnen begyndte at synke.

Svogeren fik hjulpet sin samlever ind på en tidevandsø, og Gustav Karl Jan Åge Olsen fik fragtet 5 familiemedlemmer ind til stranden i gummibåden. Svogeren og dennes far var stadig ombord på båden.

Da Gustav Karl Jan Åge Olsen kom tilbage med gummibåden, var båden sunket, men det var lykkedes for svogeren at redde sin far ud af styrehuset gennem en lem. Gustav Karl Jan Åge Olsen fik begge op i gummibåden og roede ind til land.