Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Louise Kristiansen

Belønnet med medalje og 20.000 kr.

Den 26. marts 2017 var Louise Kristiansen på arbejde på Restaurant Pakhuset, der ligger tæt på havnekanten i Randers. Kort efter midnat hørte hun, at en mandlig gæst var faldet i havnen.

Uden at tænke på sin egen sikkerhed sprang Louise Kristiansen i havnebassinet, og der blev samtidig kaldt 112. Idet manden, der var faldet i havnebassinet, var beruset og meget større end Louise Kristiansen, kunne hun ikke få en redningskrans om ham. Louise Kristiansen fik dog trukket manden med ind til havnekanten, og ved hjælp af en stige, holdt hun den berusede mand oven vande i ca. et kvarter, indtil beredskabet nåede frem og fik både Louise Kristiansen og manden op af det kolde vand.

Både Louise Kristiansen og den mandlige gæst blev kørt på sygehuset, idet de begge var nedkølede. Louise Kristiansen blev kort tid efter udskrevet.

Bestyrelsen for Carnegies Belønningsfond for Heltemod har lagt vægt på, at rednings-aktionen er udført i marts.