Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Siverth Kristoffer Karl A Knudsen

Belønnet med medalje og 20.000 kr.

Den 27. maj 2003 var Siverth Kristoffer Karl A. Knudsen passager i en jolle øst for Sermersuut, Grønland. Foruden Siverth Knudsen var en familie bestående af en mor, far og tre børn på båden. Pludselig kæntrede båden, og det lykkedes Siverth Knudsen samt faderen at kravle op på bådens underside. Faderen kunne ikke svømme. Da Siverth Knudsen hørte et barn kalde på hjælp, sprang han i vandet igen, hvor han lokaliserede barnet og bragte dem begge tilbage i sikkerhed på undersiden af den kæntrede jolle.

Siverth Knudsen, faderen samt det ældste barn overlevede ulykken, mens moderen samt to børn afgik ved døden i det ca. 2 grader kolde vand.

Bestyrelsen for Carnegies Belønningsfond for Heltemod har lagt vægt på, at redningsaktionen er veldokumenteret, samt at der var vidner til hændelsen.