Kurt Isaksen
Belønnet med 10.000 kr. af Komitéen til forebyggelse af ulykker og belønning af redningshandlinger
Den 20. marts 2018 kl. 9.15 befandt Kurt Isaksen ved Charlottenlund Fort i forbindelse med en lokal hundegruppes faste morgentur.
To større hunde begav sig ud på isen på voldgraven ved fortet og faldt igennem. Idet hundene ikke selv kunne komme op på isen, eller bryde igennem den, lagde ejeren sig ud på isen i et forsøg på at redde hundene. Men ejeren faldt også gennem isen.
Kurt Isaksen begav sig straks ud i voldgraven og banede sig vej gennem isen. Dermed kunne de øvrige tilstedeværende redde hundeejeren i land, mens Kurt Isaksen fik fat i de to hunde. Alle implicerede var sikkert på land og indendørs, da Beredskab Øst kort efter ankom til ulykkesstedet.
Ingen kom fysisk til skade ved ulykken.
Bestyrelsen for Carnegies Belønningsfond for Heltemod har lagt vægt på, at Kurt Isaksen har handlet snarrådigt ved denne redningsaktion.