Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Morten Agerbak Gregersen

Belønnet med medalje og 25.000 kr. for udvist heltemod

Den 4. februar 2017 fulgte Morten Agerbak Gregersen sin nabo, der er dårligt gående, hjem efter en tur i byen.

Da Morten Agerbak Gregersen senere på aftenen passerede naboens hus, så han kraftig røg samt ild i stuen. Da Morten Agerbak Gregersen konstaterede, at døren var låst, ringede han til sin kæreste og bad hende alarmere brandvæsenet. Derefter kastede han en flise gennem terrassedøren og gik ind. Han fandt sin nabo liggende i gangen og fik ham straks bragt ud af huset. Derefter gik Morten Agerbak Gregersen atter ind i huset, for at sikre at der ikke befandt sig andre. Røgudviklingen var på det tidspunkt så kraftig, at Morten Agerbak Gregersen måtte bevæge sig kravlende rundt.

Morten Agerbak Gregersen og hans nabo måtte begge indlægges på Hjørring Sygehus, hvor de blev lagt i kunstig koma pga. røgforgiftning. Hverken Morten Agerbak Gregersen eller den tilskadekomne fik varige mén.