Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Casper Harby Weisberg

Belønnet med 10.000 kr. af Komitéen til forebyggelse af ulykker og belønning af redningshandlinger

Mandag den 29. juli kl. ca. 16.32 befandt Casper og familien sig i en båd på Mariagerfjord. Pludselig får de øje på en livløs mand i vandet. Casper springer straks i vandet, imens familien ringer 112, og Caspers søn får ansvaret for at sejle båden sikkert til kajs.

Casper svømmer hurtigt ud til den livløse mand og får ham vendt rundt i det kolde vand. Han påbegynder kunstigt åndedræt, imens han bjærger ham i land. På trods af vådt og tungt tøj, der tynger begge ned, lykkes det Casper at bjærge manden hen til kajen, hvor redningsberedskab stod klar med redningskrans. Casper og manden bliver trukket i land, og redningsberedskabet kan nu overtage opgaven med at give kunstigt åndedræt.

Manden overlevede hændelsen.

Bestyrelsen for Carnegies Belønningsfond for Heltemod har lagt vægt på, at Casper Harby Weisberg har handlet snarrådigt og beslutsomt ved denne redningsaktion.