Stiftet 1911

Carnegies Belønningsfond for Heltemod

Menu

Niclas og Sofie Alvan

Begge belønnet med 5.000 kr.

Søndag d. 29. december 2020 ca. kl. 13:00

Denne dag sidder Niclas og Sofie’s 42 årige far på sin motionscykel som et led i genoptræning efter en operation i maj 2020.

Han træder ned fra cyklen og får sagt: ”jeg har det sgu’ underligt” og falder lige på næsen ned på gulvet.

Niclas på 14 år ringer til alarmcentralen samtidig med, at hans lillesøster Sofie på 7 år løber ud på gaden og møder en genbo og beder om hjælp.

Genboen får fat i sin mand, som løber op i lejligheden, hvor han overtager kontakten med alarmcentralen og får vendt manden om og følger alarmcentralens instruktioner.

Genboens kone tager børnene med ud af lejligheden for at skabe ro om situationen.

Straks derefter kommer 2 hjerteløbere til og skynder sig op i lejligheden.

I løbet af hændelsesforløbet kommer i alt 5 hjerteløbere til stedet.

Børnenes mor kommer hjem, inden ambulancen er ankommet, og tager straks fat på at berolige børnene, derefter ankommer ambulancen, og manden bliver bragt til hospitalet.

Manden har det iflg. hans hustru efter omstændighederne godt. Han bor på indstillingstidspunktet på et rehabiliteringscenter.

Han er delvist lammet i venstre side, men det forventes at genoptræning kan hjælpe ham.